Improving your business by our know-how
 

Hvorfor robotteknologi?

Uanset om du f.eks. har behov for højere output, øget produktkvalitet eller reduceret spild, er løsningen robotbaseret automatisering!

Robotter forbedrer konkurrenceevnen

Hvis virksomhederne skal kunne overleve på nutidens globale marked, er de nødt til at fokusere på forsyningskædens samlede omkostninger, produktkvalitet, produktivitet og time-to-market. Det er netop disse faktorer, der gør robotteknologi til så god en investering.

Mange virksomheder har fundet ud af, at det at flytte produktionen ikke er løsningen, når det drejer sig om at konkurrere med import fra lande med lave omkostninger, eftersom det at udvide forsyningskæden og de dertilhørende logistikproblemer hurtigt kan indhente prisbesparelserne. I stedet vender de sig mod robotteknologi for at øge produktiviteten og kvaliteten.

Hastighed, gentagelse og nøjagtighed er robotteknologiens tre grundlæggende fordele. Uanset om de arbejder på en enkelt del, med svejsning eller med at emballere lægemidler, gør robotter arbejdet ekstremt hurtigt og med en ensartet kvalitet. Det gør dem ideelle til næsten alle produktionsopgaver.

Robotter forbedrer profitten


En investering i et robotbaseret system tjener meget hurtigt sig selv hjem. Selv en direkte sammenligning med manuelt arbejde i forhold til det samme produktionsvolumen viser, at investeringsafkastet for et robotbaseret system kun ligger på nogle få år. Når produktivitetsforøgelsen, der normalt opnås med et robotbaseret system, også tælles med, er tilbagebetalingstiden endnu kortere.

Robotter er også blevet billigere og leverer ikke alene højere kapacitet, kvalitet og fleksibilitet men kan også nemt omplaceres, når produktionskravene ændres.

Robotter er fleksible


Et enkelt robotsystem kan avendes til flere forskellige opgaver, der f.eks. omfatter skæring, svejsning og klargøring, hvilket bidrager til reduktion af den overordnede cyklustid, øger kvaliteten og giver hurtigere investeringsafkast. Desuden har robotter fordele sammenlignet med traditionelle løsninger til produktionsautomatisering, f.eks. højere fleksibilitet, hurtigere overgange samt øget værdi i forbindelse med udførelse af sekundære operationer.

Med avanceret software kan robotter omprogrammeres offline, hvilket gør det muligt at igangsætte produktionen af nye produkter hurtigere uden dermed at skulle stoppe den igangværende produktion.

Robotter arbejder altid


Robotter arbejder døgnet rundt. Robotceller kan være meget kompakte og sparer derved produktionsplads. Robotter yder optimalt i ekstreme miljøer som farlige områder eller renrum. Rent faktisk kan robotter drastisk reducere dine driftsomkostninger og samtidigt øge produktionsoutputtet.