Multirobotteknologi
MOTOMAN gik forrest med multirobotteknologi tilbage i 1994 og er industriens førende inden for dette segment med mere end 1.000 multirobotsystemer installeret i Europa.
En enkelt NX100-controller kan styre op til fire robotter, op til 36 akser samlet, inkl. robotter og eksterne akser, hvilket giver uovertrufne muligheder for at håndtere flere opgaver og synkron koordinering. Af samme årsag kender en robot i multisystemet de øvrige robotters positioner. Det betyder, at kostbar nedetid og produktionsudfald, der forårsages af kolliderende robotter, kan reduceres markant.
Fordele ved brug af multirobotteknologi omfatter bl.a. reduceret cyklustid, kompakte systemer, jig-less svejsning og mere fleksibel fabrikation. Programmeringen er desuden forenklet og foretages på kortere tid sammenlignet med programmering af klynger af enkeltrobotsystemer. En enkelt celle med flere robotter og en enkelt controller er ideel til symmetriske arbejdsemner, multi cirkulærsvejsninger eller til emner, der er kritiske overfor trækninger. I sådanne applikationer øger multirobotteknologien ikke alene effektiviteten, men forbedrer også kvaliteten, navnlig i tilfælde hvor der skal udføres flere svejsninger, og hvor temperaturen samt tilførslen af gas og metal omhyggeligt skal kunne kontrolleres.
To eller flere robotter med en enkelt controller kan programmeres til at arbejde uafhængigt eller synkront. Forskellige kontrolkombinationer er mulige, således at flere robotter kan udføre vidt forskellige opgaver på samme tid, den samme opgave samtidigt eller koordineres til at udføre forskellige trin inden for den samme opgave. Multirobotteknologi er ideel til
jig-less svejsning, hvor én robot holder arbejdsemnet, mens en anden udfører en svejsning eller bearbejdning.
Multirobotteknologi har mange fordele:
- Mindre investering
- Mindre arbejdskraft
- Mindre produktionsplads nødvendig takket være kompakte systemer
- Kortere indlæringstid
- Reduceret nedetid
- Forkortet cyklustid
- Mindre trækninger i emner
- Jig-less produktion
- Højere svejsekvalitet
- Fleksibel fremstilling
- Højere effektivitet
MOTOMAN er pionér inden for dette område, og vores know-how og multirobotteknologi er unik på markedet. Vores højt avancerede multirobotløsninger tilbyder det ypperste inden for omkostningsbesparelse og effektivitet i forbindelse med forbedret produktivitet.


